Fakta

Hvad er Yoga?

Yoga er en over 3500 år gammel indisk filosofi og livsstil udviklet som en selverkendelsesrejse imod dit “sande jeg”. Der findes et utal af skoler inden for Yoga, hver med deres egne principper og hovedfokus. Der findes ligeledes et utal af stilarter, indenfor de skoler. Den yoga, som vi kender i Vesten, i form af forskellige flows, er en lille del af denne livsstil. Yoga@work tager udgangspunkt i to yogastilarter der hedder Hatha og Vinyasa. Disse to stilarter består af nøje tilrettelagte flows, der er designet således at yogien gennem denne praksis kan rense sin krop, finde balancen mellem krop og sind og ultimativt se eller erfare sit autentiske jeg. Yoga@work – er forankret i denne gamle tradition og tilbyder dig en professionel løsning for yoga på arbejdspladsen. Vi tilbyder skræddersyede yogalektioner, der fremmer sundhed og velvære for dig og dine medarbejdere.

Hvorfor Yoga?

Al motion og bevægelse bidrager til et menneskes trivsel og velbefindende. I modsætning til mange andre motionsformer, arbejder yoga målrettet med fokus, blikretning og den bevidste vejrtrækning til bevægelse. Alle stillinger og bevægelser udføres desuden roligt og kontrolleret. Samlet er yogaens væsen og praksis dermed grundlæggende anderledes end andre motionsformer. De tre elementer – fokus, blikretning og vejrtrækning – gør at yoga virker beroligende for nervesystemet samtidigt med at øvelserne styrker muskler, led og bindevæv. En vedvarende yogapraksis er stress reducerende og beroligende, modvirker smerter og forebygger skader.

Yoga og videnskaben

Flere studier konkluderer, at Yoga kan reducere symptomer på både angst, depression og stress.

I studiet, “Yoga for Anxiety and Depression” (2010) – Harvard Medical School, i tidsskriftet Harvard Mental Health Letter beskrives det hvordan yoga, gennem en kombination af fysiske stillinger, åndedrætskontrol og meditation , kan sænke stressniveauer og forbedre mental sundhed. To af de faktorer der gør sig gældende her, er at Yoga praksis sænker hjerte og åndedrætsfrekvensen. Der sendes herved signal til hjernen om, at der ikke er fare på færde. Herved sænkes kortisol niveauer i kroppen.

I “Yoga as a Complementary Treatment of Depression: Effects of traits and Moods on Treatment Outcome” (2014) undersøgtes yogaens effektivitet som en supplerende behandling for klinisk depression. Forskerne fandt, at deltagere, der praktiserede yoga regelmæssigt, oplevede signifikante forbedringer i deres humør og reduktion i depressive symptomer, hvilket understøtter yogaens beroligende effekt.

I et nyligere pilotstudie, udgivet af Frontiers in Public Health, undersøgte forskere relationen mellem arbejdsrelateret stress og vedvarende yogapraksis. Her fandt forskere, at personer, der udøver en vedvarende yogapraksis har signifikant lavere stress niveauer end nybegyndere. Studiet konkluderer, at bevægelse i flow til bevidst vejrtrækning er en yderst effektiv måde at reducere stress på. “Reduce stress and the risk of burnout by using yoga techniques. Pilot study.” (2024)

Yoga og andre motionsformer

Yoga er holistisk

  • Det parasympatiske nervesystem dominerer. Når vi gennem øvelser aktiverer det parasympatiske nervesystem, sænker vi hjerteaktivitet, puls og blodtryk. Det bevirker at kroppen og sindet “falder til ro”.
  • De indre områder af hjernen dominerer. Vi fokuserer på os selv, vores sind og vores krop.
  • Åndedrættet er naturligt eller styret. ved et bevidst roligt åndedræt sænkes både åndedrættet og hjerterytmen. Begge dele sender signaler til hjernen om, at der ikke er fare på færde.
  • Procesorienteret. vi har ikke fokus på et specifikt mål, men på at være i processen. Øger koncentration og fokus på nuet og sætter alle bekymringer på pause.
  • Uendeligt mange muligheder

Anden motion er endimensionelt

  • Det sympatiske nervesystem dominerer. Det er dét system som gør os i stand til at reagere hurtigt når der er fare på færde. Her sendes signal til hjernen, der får st stresshormonproduktionen i gang.
  • De ydre områder af hjernen dominerer. Vi har fokus på et mål, en rekord eller en konkurrence, som er udefra kommende faktorer.
  • Åndedrættet belastes. Åndedrætte fungerer autonomt som respons til overbelastning og hjertefrekvensen øges. Det er for hjernen en “stress” situation hvorfor den udskiller flere stress hormoner.
  • Målorienteret. Fokus ligger forude.
  • Muligheder styres af målet

Yoga og anatomi

Kroppen er ikke bygget til hverken at sidde ned eller sidde stille i mange timer hver dag. Skader eller gener ved nakke, skuldre, lænd og hofte opstår hyppigt ved stillesiddende arbejde, ligesom mange timer i stående position belaster fødder, knæ, hofte og lænd. Fysiske skader og eller gener påvirker nerve- og hormonsystmet negativt, idet kroppen forsøger at kompensere for de skader og gener den registrerer. Hos Yoga@work arbejder vi derfor målrettet på alignment og på nerve-og hormonsystemet for rette op på kroppen og genoprette balancen.

Alignment

Yoga hjælper os med at få styr på strukturen i vores kroppe og udligne de skævheder, der er opstået efter mange års belastning. Det gør vi ved at arbejde med led-på-led teknik. Knæ over ankel, hofte over knæ, skulder over hofte.

Nervesystemet

Yoga arbejder direkte med det parasympatiske nervesystem. Når vi dyrker yoga, beroliger vi vores kroppe og vores sind og finder tilbage til roen. Det gør vi ved bevidst at trække vejret gennem næsen i et kontrolleret tempo gennem alle øvelser.

Hormonsystemet

Yoga har en harmoniserende effekt på hormonsystemet. Når vi dyrker yoga, aktiverer vi kirtler i hjernen og som balancerer vores hormonsystem. Vi kan opleve stressreduktion, modstå humørsvingninger og opnå bedre søvn.